Projektleder
Projektleder til Adding Robotics kontorer i Ballerup, Vejle eller Aalborg
Vores kunde Adding Robotics er en rådgivningsvirksomhed indenfor automations- og robotløsninger. Adding Robotics´ kundefokus er indenfor industri – og medicinalsektoren samt laboratorier og hospitaler.
Vi søger en projektleder med kendskab til automatiserede produktionslinjer, flowanalyser og konceptudvikling af nye produktivitetsfremmende tiltag.
Du tilbydes en spændende og varieret hverdag i en dynamisk konsulentvirksomhed, sparring med mange dygtige kolleger og stor fleksibilitet i dit daglige arbejde.
Opgaverne
Du bliver tilknyttet kontoret på én af de 3 lokationer, hvilken det bliver, afhænger af din bopæl.
Dine fremtidige opgaver vil bl.a. være:
-
Konceptudvikling i forbindelse med optimeringsprojekter
-
Projektledelse af tekniske udstyrsinvesteringer fra koncept- og udviklingsfasen til FAT- & SAT-test
-
Udarbejdelse af kravspecifikationer og udbudsmateriale samt opfølgning og tilbudsevaluering
-
Projektbudgettering, aktivitetsplanlægning og tidsstyring
-
Design og konstruktion af produktionsudstyr
Din profil
Vi forestiller os, at du er teknisk uddannet som ingeniør eller maskinmester, men du kan også have en anden teknisk indgangsvinkel i kombination med en god håndværksmæssig forståelse.
Optimalt har du minimum 5 års erfaring med teknisk projektledelse og erfaring med optimeringer af fremstillings- og håndteringsprocesser. Du forstår teknikken og tænker i koncepter, når du skal visualisere løsningsforslag. Du har en god tegningsforståelse, og måske kan du selv designe produktionsudstyr i 3D.
Som person er du udadvendt og imødekommende og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft, og du befinder dig godt med at stå i spidsen for et projektteam. Du er kendt for at være engageret og loyal; at alting foregår på en ordentlig måde, er en vigtig parameter for dig. Din evne til at opbygge netværk og gode relationer både internt og eksternt er ligeledes vigtig, da du får en del snitflader både i og uden for Adding Robotics.
Du mestrer dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt, og anvender IT værktøjer som en naturlig del af hverdagens arbejde.
Hvorfor Adding Robotics?
Adding selskaberne inkluderer både Adding Robotics og Adding Engineering, der er 70 fastansatte medarbejdere fordelt på 3 lokationer, der hver dag arbejder med at gøre en forskel for kunderne.
Du kan derfor forvente et spændende og alsidigt job med mange forskelligartede opgaver hvor du bliver positivt udfordret både fagligt og personligt. Du bliver en del af en uformel organisation med en flad struktur og et stærkt fagligt miljø, hvor kolleger er gode til at hjælpe hinanden.
Frihed under ansvar er en selvfølge, og du får i høj grad mulighed for at få indflydelse og præge dine opgaver og din hverdag. Adding Robotics løser kundernes opgaver, hvor det giver mest mening – det kan være hos kunden, på tilknytningskontoret eller fra din hjemmeadresse.
Du tilbydes gode og ordnede ansættelsesforhold, der udover en attraktiv løn, som matcher dine kvalifikationer, også rummer bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.
Interesseret?
Bang Kristensen deltager i udvælgelsesprocessen.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Bang Kristensen tlf. 21 25 93 92 eller Lasse Thomsen tlf. 21 95 88 80
Ansøgning mailes direkte til job@adding.dk snarest muligt. Vi holder samtaler løbende men venter gerne på den rette medarbejder.
Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.
Adding Robitics opbevarer din ansøgning i 12 måneder, men hvis du ikke er interesseret i det, vil vi bede dig om at skrive det i din ansøgning.
Du kan læse mere om os på www.adding.dk
Om Adding Robotics
Med afsæt i tre afdelinger i hhv. Aalborg, Vejle og Ballerup yder Adding Robotics 100% uafhængig strategisk rådgivning om robotter, AI og procesoptimering til industrivirksomheder, hospitaler, kommuner, regioner og laboratorier i hele verden. Adding Robotics er søsterselskab til Adding Engineering, og har dermed mere end 70 erfarne ingeniørers omfattende knowhow at trække på.